Resultater fra Gauerslund Skole

23-10-08: 21:25 | af: Hans Henrik Knoop

Resultater fra udviklingsprojektet "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage" på Gauerslund Skole, marts-juni 2008

Vurderet af Hans Henrik Knoop Forskningsdirektør, Universe Research Lab
Lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Formål

Gauerslund Skole satte sig som mål at skabe pædagogiske resultater vedr. faglighed og trivsel, der skulle kunne måle sig med de bedste skoler i Danmark, og - på grundlag af en antagelse af at Danmarks pædagogiske kvalitetsstandarder er på niveau med de bedste i verden, hvilket jeg ikke finder anledning til at betvivle - dermed betegnes som "verdensklasse".

Indledende bemærkninger og forbehold

Når man turde lægge projektet på Gauerslund Skole så ambitiøst an, skyldtes det dels, at vi har megen relativt ny viden til rådighed, som i mange sammenhænge ser ud til at kunne anvendes meget effektivt, og dels at Danmark som samfund på en lang række områder allerede er "verdensklasse", så "Danmarksklasse" på den baggrund automatisk kan antages at være verdensklasse, som indledningsvist pointeret.

Jeg vil dog anbefale ikke at tage betegnelsen "verdensklasse" for højtideligt, for kvaliteten af de pædagogiske processer på Gauerslund Skole er langt vigtigere, end hvorvidt de er bedre eller dårligere end andre. For at stille pointen på spidsen kan man sige, at selvom alle Danmarks skoler var blandt verdens bedste, ville ca. halvdelen af dem alligevel ligge under landsgennemsnittet. Det er simpel matematik, af den slags som stort set alle 7. klasses elever på Gauerslund Skole nu tilsyneladende forstår. Det betyder selvfølgelig ikke, at elever og lærere ikke skal forsøge at blive så gode som muligt, men blot at de primært bør sikre kvaliteten i pædagogiske processer, fordi det både sandsynliggør et godt liv i skolen og gode resultater.

Et andet forbehold er, at det samlede resultat er fremkommet ved "tilstræbt ekstrapolering" for så vidt Gauerslund Skoles resultater ikke er baseret på hverken 9. klasses eksamenskarakterer eller eksterne censorers bedømmelse, således som det er tilfældet i CEPOS-listen, der har dannet udgangspunkt for henholdsvist Gauerslund Skoles indledende score som Danmarks nr. 1.197 og afsluttende score som vurderet til at være i Top 100. Faktisk kunne man godt argumentere for en endnu højere placering, for både 4. klassernes læseniveau og 7. klassernes matematik-niveau kan meget vel være blandt de allerhøjeste i Danmark, og hvis vi anlægger et "konservativt" (moderat/forsigtigt) skøn vedr. faglig udvikling på blot 20 % (som det fremgik af udsendelserne er der mange eksempler på langt højere spring) - og ved tilstræbt ekstrapolation lægger 20% til skolens gennemsnitskarakterscore i 2006 på 7,76 - ja så lander man på noget der ligner et karaktergennemsnit på 9,31 - efter den gamle karakterskala - hvilket bringer skolen i Top 3. Vi bør som nævnt ikke lægge for megen vægt på de præcise tal, da der er mange usikkerheder forbundet med en øvelse som denne, men med de nævnte forbehold er det min samlede vurdering, at en placering blandt de 100 bedst præsterende skoler i Danmark er et realistisk bud for Gauerslund skole.

Om processen

Enhver der har fulgt med i udsendelserne "SKOLEN - verdensklasse på 100 dage" har kunnet se, at der er sket meget på Gauerslund Skole. Eleverne har fået det bedre, lærere har udtrykt stor glæde ved de overraskende fremskridt, ledelsen er trådt stadig mere i karakter på måder, der også har åbnet nye muligheder for lærerne, og forældrene har tilsyneladende næsten samstemmende tilkendegivet stærk opbakning til skolens udviklingsprojekt.

Det lyder måske næsten for godt til at være sandt, at der skulle herske en så høj grad af enighed, men jeg vil gerne vende pointen om og påpege, at såfremt blot én af førnævnte grupper havde modarbejdet processen, var den med stor sandsynlighed mislykkedes. Det har vi set igen og igen i tidligere udviklingsforløb andre steder her i landet såvel som på den internationale arena: Der skal relativt meget til for at lykkes med skoleudvikling og relativt lidt til sætte udviklingen i stå. Det er ligesom med kroppen: Hvis blot et enkelt organ sætter ud, er det ofte nok til at alle de andre i øvrigt velfungerende får problemer også.

Så selvom en skole fx har de fineste målsætninger, har virkelig dygtige lærere, har engagerede forældre, har smukke bygninger, har masser af penge - ja så kæmpes der langt hen ad vejen forgæves, hvis fx eleverne ikke gider være i skolen, eller hvis stoffet er forældet.

Ligeledes kan selv den flotteste politiske målsætning vande ud i intetsigende bureaukrati, hvis ikke man er opmærksom på, hvordan systemer - inklusive de administrative - har det med at vokse sig ud over deres egne grænser, hvis ikke man passer på - og uden at nogen egentlig ønsker det.

Gauerslund Skole er efter min mening lykkedes med at håndtere såvel den første som den anden af disse farer frugtbart, ved at anvende en helhedsorienteret, engageret og kompetent tilgang til projektet. Det forklarer selvfølgelig ikke i detaljer, hvordan der er opnået så flotte resultater, men det er efter min vurdering en afgørende del af grundlaget for succes'en. Og denne helhedsorienterede tilgang vurderer jeg endvidere som værende en væsentlig del af forklaringen på, at det via en højere grad af hensyn til elevers forskelligheder er lykkedes at skabe en højere grad af enhed omkring / opbakning til Gauerslund Skole fra alle interessentgrupper.

Vigtige delresultater

Vedr. trivsel:

· Næsten samtlige elever på skolen rapporterer samlet set at trives bedre ved slutningen af forløbet end ved starten.

· Elevernes lyst til at lære og glæde ved at gå i skole er steget markant over hele linjen.

· Eleverne er blevet væsentligt mere trygge og energiske, hvilket betyder at forudsætningerne for at lære er blevet bedre.

· Eleverne er blevet væsentligt mere engagerede i undervisningen, hvilket betyder, at de alene af den grund sandsynligvis har lært mere.

· Den samlede trivsel - målt som et gennemsnit af alle scorer for alle elever - er steget med ca. 15 %. For mange af klasserne er gennemsnitscoren så høj, at de kan måle sig med de bedste, vi kender til i Danmark, og da Danmark som samfund er noget nær verdensmester i trivsel, er det ikke nogen tilsnigelse at antage, at en national topscore som Gauerslund Skoles reelt er verdensklasse, selvom vi ikke har tal for det.

· Her er stigningerne i procent:

Foto: TV 2

Vedr. faglighed

• Læseresultater 1.- 4. klasserne viser store fremskridt i alle klasser, der har bragt eleverne væsentligt over landsgennemsnittet. Stort set alle elever i 4 klasse er sikre læsere. Detaljerne ser således ud:

Foto: TV 2

* Anvendte tests: 1.kl.: OS 64; 2. kl.: OS 120; 3 kl.: SL 60; 4. kl.: SL 40. Alle tests er fra Dansk psykologisk Forlag. Da der er fortrolighed omkring enkeltelever, er elevscorerne samlet til klassescorer og der gives to markeringer for hver klasse. Der måles på hastighed og rigtighed.

**Nogle klasser er så gode læsere, at de efter min vurdering kandiderer til titlen som Danmarks bedste. På baggrund af en antagelse om, at de faglige standarder, der gælder for grundskolen i Danmark ikke er lavere end standarden i lande vi normalt sammenligner os med, indikerer også dette resultat, at der er tale om noget nær verdensklasse.

• Resultaterne af undervisningen i matematiske grundbegreber i 7. klasserne, hvor 95-100 % af eleverne i standardiserede test har opnået sikker tilegnelse, er så gode, som de næsten kan blive. På baggrund af allerede nævnte antagelse om, at de faglige standarder, der gælder for grundskolen i Danmark ikke er lavere end standarden i lande, vi normalt sammenligner os med, indikerer også dette resultat, at der er tale om verdensklasse. Her er detaljerne:

Foto: TV 2

* Der er anvendt MG7 test efter anbefaling af cand. psych. Kim Foss Hansen, der bl.a. arbejder med standardisering af disse.

Vedr. trinmålsbaseret undervisning i Dansk, Matematik og Naturfag

Foto: TV 2

* Med udgangspunkt i trinmålene for de respektive fag har lærerne under vejledning fremstillet før- og efter-test til hvert klassetrin inden for Dansk, Matematik og Naturfag. Før-testen er gennemført omkring dag 1-10 i projektet. Efter-testen er gennemført omkring dag 92-96 i projektet. Resultaterne angiver læringsfremskridt for den enkelte klasse i de respektive fag. Selvom resultaterne ser virkelig gode ud, er de anvendte tests ikke på nogen måde er standardiserede eller direkte eksternt sammenlignelige, så de er ikke medtaget som primær evidens i vurderingen af Gauerslund Skoles samlede fremskridt, men blot som yderligere opmuntrende evidens for, at man kan undervise, så man lærer.

Vedr. almenpædagogiske forhold:

· Ved at tage mere hensyn til elevernes individuelle styrker - herunder talenter, læringsstile, læsestile og interesser - i undervisningen, ser det ud til, at der er opnået store faglige fremskridt.

· Ved at tage mere hensyn til elevers og læreres forskelligheder ser det ud til, at der er skabt et markant stærkere fællesskab i og omkring skolen.

· På baggrund af en meget stor og beundringsværdig arbejdsindsats har mange lærere og pædagoger tilkendegivet, at skolen har udviklet sig i en meget positiv retning - både socialt og fagligt - og at de ser frem til den videre udviklingsproces.

· Mange forældrene har tilkendegivet, at de har været virkelige glade for, at deres børn har kunnet deltage i eksperimentet, og at de er overbeviste om, at den kompetence, der er opbygget på skolen, vil blive brugt i skolens videre udvikling.

Konklusion

Ifølge CEPOS 2006 lå Gauerslund Skole med et karaktergennemsnit (gammel skala) på 7,67 som nr. 1.197 af ca. 1.600 skoler i Danmark. Hvis de trivselsmæssige, faglige og almenpædagogiske resultater, der er opnået i løbet af de 100 dage, projektet varede, antages at kunne overføres til 9. klasses præstationer, er det min samlede vurdering, at det vil svare til, at Gauerslund Skole rykker over 1000 pladser frem og op i top 100 over Danmarks fagligt bedst præsterende skoler.