Folkeskoleloven gennem tiderne

16-10-08: 14:26 | af: Svend Erik Schmidt

Svend Erik Schmidt
Foto: Lars Laursen / TV 2

Hvorfor findes der ikke så mange skolemuseer i Danmark? Vi bruger stadigvæk rekvisitterne.

Fra min tid på cand. pæd. studiet i København glemmer jeg aldrig, da en af mine lærere under en frokost i 1988 sad og grublede over, hvad der mon var mest modstandsdygtigt over for forandringer: Berlinmuren eller Folkeskolen.

Året efter fik vi svaret.

Der er en del helt grundlæggende ting på mange folkeskoler, der stort set ikke har ændret sig, og som er ganske upåvirkelige af lovændringer, selv om det ved første øjekast ser meget moderne og forandret ud.

Prøv selv at tænke efter...

En lærer står ved tavlen og taler (anvendelse af powerpoints giver samme effekt) og forsøger at ramme hele klassen ved at sigte på et fagligt niveau omkring midten.

En stor del af eleverne i klassen forstår ikke, hvad der foregår, en anden og endnu større del af eleverne finder forklaringerne for lette, og tilbage sidder en lille midtergruppe (der i øvrigt bliver mindre og mindre) og bliver undervist ideelt.

Eleverne sidder på tre rækker med front mod læreren (måske kan stolen dog dreje), og da det som bekendt er den, der arbejder, der lærer noget, bliver læreren selv klogere og klogere, mens eleverne lytter måbende på.

Jeg tør slet ikke tænke på læringsstilene i denne forbindelse, idet kun ca. 15 % af eleverne lærer bedst ved at HØRE. De øvrige lærer bedst ved at SE, RØRE eller GØRE. Så den er helt gal.

En tekst gennemgås og eleverne skal løse nogle opgaver (ofte samme opgave til alle). Hvis eleven kan svare, har eleven jo dybest set ikke lært noget nyt. Og hvis eleven ikke kan svare, er det blot konstateret, at lærerens forklaring ikke har virket.

Nå - sådan er det naturligvis ikke på dit barns skole, men der er faktisk eksempler på den slags undervisning i andre dele af landet eller i hvert tilfælde i udlandet...

Noget har dog ændret sig radikalt omkring skolen - nemlig opfattelsen af læreren som en autoritet. Dette fik jeg bekræftet forleden, da jeg deltog i et 40-års jubilæumsarrangement for en lærer.

Hun karakteriserede sit lange "lærerliv" som et liv i 3 faser:

1. I starten af karrieren måtte læreren lange en lussing ud. Hvis det skete, gik eleven bogstavelig talt med røde ører hjem og fortalte om det til forældrene og fik så ofte en lussing mere.

2. Midt i karrieren oplevede læreren, at hvis hun skældte en elev ud i skolen, ja så fik eleven flere skældud af forældrene derhjemme.

3. I dag oplever hun, at hvis hun skælder en elev ud i skolen, ja så ringer forældrene om aftenen og skælder hende ud.

Men hvad har folkeskolens formålsparagraf sagt igennem tiderne:

1739

Vi Christian den Sjette.......giøre vitterligt ... at lade danske skoler ...således indrette, at alle og enhver, end og de fattige Børn overalt på Landet kunne tilstrækkeligen undervises om Troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børns Lærdom - men korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og reigne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end måtte være, nyttige og fornødne.

("selv de fattige måtte altså være med")

1814

Ved Børnenes Undervisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at denne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære; samt til at bibringe den de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.

("der skulle komme nogle gode, kristne og nyttige borgere ud af skolen")

1937 (og 1958)

Folkeskolens Formål er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber.

Kristendommen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære.

("børnenes anlæg og evner skulle udvikles")

1975

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.

Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.

("børnene skulle lære at søge viden, tænke selv og tage stilling")

1993

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen.

Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

("stort set samme funktion som 1975")

2006

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

("Endnu en gang stort set samme funktion som 1975")

Det er ikke folkeskolelovens formelle ordlyd, der i sig selv afgør, hvad der sker ude på skolerne på en regnvejrsdag en tirsdag i 3. time, men derimod lærernes fortolkning af folkeskoleloven. Og den kan og skal være forskellig fra lærer til lærer og fra skole til skole.

Der er nemlig tale om en rammelov med lokale muligheder for forskellighed.

Jeg vil fremhæve den vigtige rolle, forældrene spiller i folkeskolens formålsparagraf.

Det er vigtigt, at forældrene påtager sig denne rolle og spiller aktivt med, således at en god skole kan udvikle sig og blive endnu bedre.

Med den ny viden, vi har om læring i dag, kunne jeg godt forestille mig, at formålsparagraffen i 2015 blandt andet kunne indeholde noget i retning af:

Forældrene skal i samarbejde med folkeskolen arbejde på at forene kravene om læring med den enkeltes lyst til at lære, således at alle elever trives godt og lærer optimalt i skolen.

Børn lærer forskelligt og skal således undervises forskelligt, hvis de skal lære optimalt.

Eleverne i skolen skal udvikle respekt for forskellighed og lære at forstå den styrke, der ligger i forskelligheden samt forstå værdien af at kunne etablere sociale fællesskaber på tværs af forskellige kulturer.

Eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, historie og engelsk.

("Børnene skal have mulighed for at lære på deres bedste måde i erkendelsen af, at der er mange måder at lære på").