Kan din kæreste lide veninderne?

Spiller din kæreste charmetrold, når du har veninden på besøg? Og synes du egentlig ikke også, at din kærestes venner er ret søde? Kan du direkte få lidt røde kinder, når de er på besøg? Og begynder du at flirte underspillet når du serverer kaffen?

MiddagFoto: Colourbox

Det er ganske normalt. Der er noget dejligt uforpligtende ved samværet med kærestens venner. Vi er i vores es, når vi er derhjemme, og vi snakker mere afslappet med ham Søren, fordi vi ikke skal noget seksuelt med ham. Vi kan bare være flinke, tusse rundt, byde på lækre kager og smile, og sidde med bare ben i sofaen uden at det betyder, at vi lægger op til ham.

Vores kæreste nyder også helt sikkert, når vi har veninden på besøg. Han kan vise sin dybere side, og tale med hende om ting, der betyder noget. På den måde kommer han tættere på hende, uden de sædvanlige spil. Han ser hende jævnligt, med og uden sminke, og holder efterhånden af hendes væsen. Han kan også give hende kram, og danse tæt med hende til fester, uden at det er farligt. Og det sætter da lidt kriller i maven på ham.

Men det er helt ok, at vi nyder samværet med kærestens bekendte. Der er ingen grund til at overfortolke det, eller blive jaloux, når kæresten griner hysterisk af vores venindes vittigheder. Det er meget sjældent at det fører til mere end det, da det jo er en uskreven lov.

Og hvorfor ikke have tillid og smile indvendigt, når vi mærker at kæresten nyder vores veninder? Det er en lille gave, vi giver ham. Og han får energi, glæde og selvtillid. Vær ikke nærig. Det er en glæde for os alle, at vi er gavmilde med vores venner og veninder!

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også