Min kæreste lyver for alle

Spørgsmål:

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 10 mdr. Han har det med at lyve overfor sine venner, småting, som at hvis de ringer mens han er hjemme så siger han at han er på arbejde. Men han er begyndt at gøre det overfor mig også, og det går mig virkeligt på. Han siger ting som vi skal sammen, men som vi alligevel ikke kan når det kommer til stykket, fordi han skal noget med sine venner. Hva skal jeg gøre?

LøgnArkivfoto
Foto: Colourbox

Svar fra Rikke:

Det lyder som om at din kæreste har svært ved at sige nej - og dermed risikere at skuffe andre, og derfor mener han at en lille løgn som undskyldning er bedre end at sige sandheden. Det er ofte et mønster vi har fulgt hele vores liv og som vi ofte har med hjemmefra. Måske har han oplevet tidligere at blive bebrejdet hvis han sagde nej til noget, og det har så gjort at han finder det nemmere at finde på en undskyldning han ikke kan blive kritiseet for.

Med hensyn til hans løfter overfor dig - så lyder det ikke som om han lyver på samme måde overfor dig som mod sine venner - men det er mere noget han lover i skal som han så alligevel ikke overholder fordi der kommer noget andet op.

Det kan skyldes dårlig planlægning, at han er impulsiv og laver om hvis noget andet dukker op - eller at han måske ikke har ment det som en fast aftale men mere som en plan i havde som kunne ændres.

Du skal fortælle ham hvad det gør ved dig - sig til ham at når han laver en aftale med dig, og så ændre den eller ikke opfylder den - så føler du xx (hvad du nu føler)

Fortæl ham at du har brug for at han holder de aftaler i laver, og hvis han ikke er sikker på at han kan holde dem - er det bedre at han ikke lover det - eller siger at det er et "måske" fra starten.
Lad ham forstå at du meget hellere vil have han er oprigtig og siger sandheden end at han svigter og skuffer dig ved at bryde de aftaler han laver.

Og fortæl ham at han ved at være sand og ægte giver dig tillid og tryghed - og du dermed ved hvor I har hinanden og du kan stole på ham.

Kærlig hilsen

Rikke

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også