Spørgsmål:
Jeg har sammen med min mand og 2 dejlige børn. Desværre er vi, siden jeg blev gravid med den første, gledet helt fra hinanden. Vi har ingen overskud til hinanden og kærligheden er langsomt forsvundet. Hjælp !!! Vi elsker hinanden men kan ikke finde ud af at leve sammen, alt er børn børn børn og det fylder hele vores tid. Hvordan skal vi lære at elske hinanden igen og få gnisten tilbage?
Foto: ColourboxSvar fra Rikke:
Det virker som om i helt har glemt at pleje kærligheden og sexlivet efter i er blevet forældre. I har fokuseret på familien og forældreskabet i en sådan grad at du er blevet din mands børns mor og han er blevet dine børns far - mere end i er hinandens kærester.
I skal til at dyrke kæresteriet og sætte jeres forhold i første række.
Start med at snakke om hvad i savner mest - er det samtaler, nærvær, nusseri, kys, kærtegn, sex, tid sammen - eller noget helt andet.
Når i har fundet ud af hvad I skal fokusere på i første omgang, så skal i finde tiden til at arbejde på det. Kig på på hvordan jeres uge forløber, og planlæg tid hvor I kan være sammen.
Det kan være svært at finde plads til partid når man har børn og arbejde og praktiske gøremål, men det er nødvendigt for at i kan genvinde gnisten.
Begynd også at gøre noget for at glæde den anden. Lav en liste hver i sær over 20 ting der gør dig glad - det kan være en udfordring at finde 20 - men det er vigtigt at finde så mange, for man netop finder ud af hvor mange små ting der faktisk kan få en smil på læben frem, og give en glad fornemmelse i maven. Når listerne er færdige læser i dem op for hinanden og så gør I hver dag 3 ting for at glæde den anden.
På en måde minder i hver dag hinanden på jeres kærlighed, i gør noget for den anden og i vil langsomt huske på alt det gode i har sammen.
Husk på at det har taget jer langt tid at få bygget muren op imellem jer, og det tager også lang tid at pille den ned - så hav tålmodighed og hjælp hinanden, så kommer gnisten langsomt tilbage.
Dejligt at høre at i gerne vil gøre noget med problemet - det fortjener både i og jeres 2 børn.
Kærlig hilsen
Rikke