Jeg er forelsket i en anden

Spørgsmål:
Min kæreste og jeg har været sammen i snart 2 år. Jeg er sikker på, at jeg elsker ham, og jeg ville aldrig såre ham, men det er gået hen og blevet et temmelig kedeligt forhold, da gnisten er falmet. Min kæreste forstår ikke rigtig hvad jeg mener, når jeg siger, at vi må gøre noget ved det. Han ser ikke problemet.

Her midt i det hele er det, som jeg troede var utænkeligt sket: jeg er gået hen og blevet forelsket i en anden. Det er kommet meget pludseligt, men jeg tænker konstant på ham, kontakter ham og er sammen med ham - også fordi jeg har kendt ham i lang tid. Denne forelskelse var lige hvad jeg havde brug for i min ellers til tider grå og meget travl hverdag. Men hvad nu?

Er det bare en overgang og så forsvinder den igen, og jeg vender 100 % tilbage til min kæreste, eller er det her et tegn på, at jeg skal forlade min kæreste, som jeg stadig elsker? Jeg er så fortvivlet. Har det rigtig dårligt med mig selv, for jeg føler, at jeg allerede er min kæreste utro bare ved tanken om en anden. Jeg håber virkelig du vil hjælpe mig.

Svar fra Rikke:
Det lyder som om at du er ved at falde i fælden om at græsset er grønnere på den anden side, og hvis du udskifter manden - så ordner problemerne sig - men sådan er det ikke. Der er ikke nogen genvej eller hurtig løsning på dit problem - du må tage fat i roden om problemet og for alvor finde ud af hvad der sker i dig og i dit forhold.

Rikke ThuesenRikke Thuesen er uddannet sexolog og parterapeut hos Joan Ørting

Det er meget normalt at man glemmer hinanden i hverdagens trommerum og det resuterer desværre i at man en dag står og kigger på hinanden og tænker hvad pokker er det lige jeg er sammen med dig for......og så er faren der for at forelske sig i en anden. Men ofte er forelskelsen i en anden blot et glansbillede - og et symbol på at man ikke passer nok på dit forhold, og når man så forlader sin kæreste til fordel for en anden - finder man ofte ud af at nissen flytter med - og man ender i den samme trommerum bare med en ny partner.

Du skal finde ud af hvad der mangler i dit liv og i dit forhold. Brug tid på at tænke over hvad du går og savner og hvad du gerne ville have i stedet - Sørger du for at gøre sig selv glad ? griner du nok ? kan du lide dig selv som du er nu - eller har du forandret dig - er forelskelsen måske bare et sted hvor du kan se den kvinde du savner - et spejlbillede af det du savner ved dig selv.

Find ud af hvordan du kan gøre dig selv glad - og start så med det - og så må du tage din kæreste i nakken og råbe ham op så han forstår at hvis ikke han vil være med til at arbejde på jeres forhold - så risikerer han at miste dig - Sig til ham at du har brug for hans hjælp for at finde jeres samhørighed og varme følelser - og forklar ham hvad han kan gøre for at hjælpe.......sæt evt en tidsperiode af på 3 måneder hvor i comitter jer til virkelig at gøre en indsats....og sidst men ikke mindst - hvis du virkelig mener at du vil arbejde på at forbedre dit forhold - så må du droppe kontakten til den anden..... man kan ikke forandre noget - hvis der står en fordækt joker og venter i kulissen.

Håber du finder den rigtige vej at gå.

Kærlige hilsner

Rikke

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også