07-12-07: 10:45
Så er det for sidste gang i denne sæson, at Casper Christensen byder velkommen til "Deal No Deal" - spillet som kan få den værste gambler frem i hvem som helst!
Om det også gælder aftenens deltager er højst sandsynligt. Lukasz Poplawski er nemlig landsholdsbryder og udpræget konkurrencemenneske, og han har bestemt ikke tænkt sig at bukke under for Bankens pres. Til gengæld har han et blødt punkt for værdifulde materialer, han arbejder til daglig som guldsmed i Søborg.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2Med sig i studiet har han lillebror Tomasz og bryderkammeraten Lars, og selvom både Banken og de 26 skønne kuffertbærere nok kan tage pusten fra de fleste, er der ingen tvivl om at Lukasz også i aften vil gå efter guldet.