Vild med dans

Vindere 2008: Joachim & Marianne

Vild med Dans finaleshoweVinderne 2008: Joachim og Marianne
Foto: Scanpix

Tolv 10-taller fra dommerne og sejrstrofæet gik til Joachim og Marianne fredag aften i finalen. Parret løb med sejren efter en romantisk vals, en tempofyldt cha cha cha og en forrygende freestyle som Tarzan og Jane.

Alt om finaleaftenen

Finalen på en forrygende sæson blev en fantastisk fest med alle par på dansegulvet.

De startede ti nydansere, der i sæsonens løb blev reduceret til bare to: Den stærke macho kuglestøder Joachim og den smukke og smilende ridepige Tina.

Alt var afprøvet i kampen om at nå finalen - og den sidste rejse mod trofæet tog sin begyndelse.

De otte professionelle dansere, der havde forladt konkurrencen, indledte festen på flotteste vis med et formidabelt åbningsshow.

Finalens seks konkurrence-danse

Dommerpoint i finalen

Joachim & Marianne i vals: 40 point

Tina & Tobias i vals: 38 point

Joachim & Marianne i cha cha cha: 40 point

Tina & Tobias i jive: 40 point

Joachim & Marianne i freestyle: 40 point

Tina & Tobias i freestyle: 40 point


Joachim & Marianne: Vals

Par nummer et på dansegulvet var Joachim & Marianne, der dansede deres smukke og romantiske vals til Kai Normann Andersens "Musens Sang". Dommerne havde valgt valsen til parret, der rørte Laxholm første gang, de optrådte med den. "Jeg fryser ikke, men alle de små hår står op" - lød det denne gang fra en bevæget Laxholm, der kaldte Joachim en blid kæmpe. "Jeg er stadig vild med den måde du holder Marianne" - afslørede Tornsberg. "Jeg er dybt imponeret" - supplerede Britt Bendixen. "Den bedste vals, du har danset overhovedet" - rundede Jens Verner de mange roser af.

Samlede point fra dommerne: 40

Tina & Tobias: Vals

Til Tina & Tobias havde dommerne valgt den vals til "May Each Day", der gav parret deres første 10-taller og rørte Tobias til tårer. Sidste gang friede Tobias romantisk til Tina - denne gang overraskede Tina alle inklusiv Tobias med at tage over. Det blev endnu engang meget følelseladet, da Jens Verner havde svært ved at udtrykke sine følelser for tårer. "Du er meget smuk" - lød det til Tina. "Vi er glade" - supplerede Tornsberg.

Samlede point fra dommerne: 38

Joachim & Marianne: Cha cha cha

Joachim & Marianne indledte latin-runden med deres cha cha cha til Lizzies "Ramt i natten" valgt af brugerne her på dans.tv2.dk. Bifaldet brød løs i hele salen - og Tornsberg kunne næsten ikke kende dansen fra sidst: "Den er blevet 100 tusinde gange bedre". "Du virker lige så stærk i din psyke, som du er i dine overarme" - lød det fra Bendixen, der rundede af med et bravo!

Samlede point fra dommerne: 40

Tina & Tobias: Jive

Til Tina & Tobias havde brugerne valgt parrets søde og livlige jive til Dorthe Kollos "Gid du var i Skanderborg" - og det valg var parret rigtig glad for. "Et festfyrværkere" - lød det fra Britt Bendixen, der desuden kommenterede Tinas bedårende udseende. "Jeg er kommet til fest i aften, og det takker jeg jer for" - lød det fra Jens Verner, der roste Tinas ydmyge tilgang til dansen og totale mangel på stjernenykker. Jiven gav parrets første fuld hus - fire flotte 10-taller!

Samlede point fra dommerne: 40

Joachim & Marianne: Freestyle

Vild med Dans finaleshoweFoto: Scanpix

Tarzan og Jane svingede sig på gulvet som det første par i freestylen. Joachim & Marianne gav den gas i junglens kostumer til "I wanna be like you". Hele salen rejste sig i et begejstret bifald. "Genialt" - lød det fra Jens Verner. "Skønt at se dig lege abekat - første gang jeg har set sådan en monky-quickstep" - lød det fra Tornsberg. Ideen til temaet var angiveligt Joachims, og han havde også svært ved at slippe rollen - selv da alle fire dommere igen fandt 10-tallerne frem.

Samlede point fra dommerne: 40

Tina & Tobias: Freestyle

Vild med Dans finaleshoweTina og Tobias i freestyle
Foto: Scanpix

For første gang i denne sæson har Tina & Tobias været adskildt - her af en dør. Heldigvis fandt de håndtaget og kastede sig ud et festligt show til "I will survive". Et show, der blandt meget andet inkluderede indtil flere tøjskifte for Tinas vedkommende. Endnu engang rejste hele salen sig i klapsalver. "Fantastisk - smart og meget dramatisk" - lød det fra Laxholm. "Jeg var bare helt vild med det nummer" - lød det fra Tornsberg, der slet ikke kunne skelne nydanser fra professionel. "You two - you will survive" - lød det fra Bendixen. "Det I to gør for hinanden er rigtig godt menneskeligt" - rundede Jens Verner af.

Samlede point fra dommerne: 40

Vinderne af femte sæson af Vild med dans blev Joachim og Marianne.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:

Se også

Blogs fra Vild med dans

Bruger-blogs

TV-Oversigt

Se hvornår programmerne bliver sendt på TV 2 på TVTID.DK