Programmer på TV 2

Her afbryder Mads Langer hele Danmarks rockmama

TV 2 programmet 'Toppen af poppen' tog en uventet drejning, da Sanne Salomonsen og Mads Langer endte i smuk duet. Se det i videoklippet her

Det musikalske program "Toppen af Poppen" sluttede af med et sandt festfyrværkeri tirsdag aften, da den charmerende sangeren og sangskriver Mads Langer gjorde hele Danmarks rockmama Sanne Salomonsen selskab på scenen.

"Det var noget jeg altid har drømt om at turde gøre. Sanne er så fri og spontan. Og jeg blev inspireret af hende, da hun stod der med mit nummer. Man skal bare give slip og gøre det man har lyst til, jeg følte mig tryg", fortæller Mads til tv2.dk om sin pludselig indskydelse.

Hvis det skal følge reglerne, skal ugens hovedperson i 'Toppen af poppen' ellers læne sig tilbage og nyde de andre musikeres fortolkninger. Men det havde Mads Langer ganske svært ved under Sanne Salomonsens nyfortolkning af 'Too Close'.

Et særligt bånd mellem Sanne og Mads
Sanne Salomonsen og Mads Langer mødtes tilbage i 2007, da Sanne var i gang med at kæmpe sig tilbage til livet efter en blodprop.

Mads LangerFoto: TV 2

Mads Langer skrev hittet "Jeg overgi'r mig langsomt" til Sannes plade "Unico". Herefter voksede venskabet mellem de to kunstnere.

"Han er ung, jeg er gammel og rutineret men vi har begge den samme ild. I ens liv løbet man ikke særlig mange gang ind i et menneske som man får sådan et bånd med, som jeg har det med dig, Mads", fortæller en ærlig Sanne i programmet.

I den tredje sæson af 'Toppen af poppen' kan du møde sangerinden Dicte, souldivaen Nabiha, rock-mamaen Sanne Salomonsen, singer-songwriter Mads Langer, rapperen Johnson, sangeren Peter Belli samt komponisten og musikeren Kasper Winding.



Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm