01-02-12: 09:32 | opd. 15-02-12: 14:48 | af: Annette Kamper, akam@tv2.dk
Foto: Steffen Røes/TV 2I den nye sæson af 'Herre i eget hus' hjælper Pelle Hvenegaard og designer Rasmus Larsson en række mænd med at få mere magt i hjemmet, boligindretningen og parforholdet.
Ifølge vært Pelle Hvenegaard er der endnu mere humor i den nye sæson af "Herre i eget hus". Samtidig går programmerne et spadestik dybere denne gang i jagten på årsagen til den ulige magtfordeling i hjemmene. Men det er ikke sjov det hele:
"Samtidig, så graver vi også lidt dybere efter årsagen til, hvordan pokker tingene er end som de er, så der er også en snert af alvor mellem alle grinene", fortæller Pelle Hvenegaard.
Allan Nielsen gør det af med Tina Lunds glasvaser
Pelle fortæller, at en af de mest mest bemærkelsesværdige oplevelser under optagelserne, var under tredje program, der som det eneste har kändisser med nemlig den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen og ridepigen Tina Lund.
Foto: Henrik HammelPelle Hvenegård fortæller, at det gjorde stort indtryk at se Allan Nielsen gøre oprør mod Tina Lunds mange glasvaser - og det på en lidt speciel måde:
"Allan Nielsen spiller en på stedet opfundet omgang løbebånds-golfkølle-baseball med en masse af de glasvaser Tina Lund har skrabet sammen gennem tiderne - priceless!!", siger han.
Kvinden flytter væk, mens mændene flytter møbler
I hvert af de otte programmer får et par foræret en eksklusiv make-over af deres hjem, udført af Rasmus Larsson, Pelle Hvenegaard og en af mandens venner.
Rent praktisk forlader kvinden hjemmet i tre dage og overgiver magten og alle beslutningerne til sin mand. Hvordan kvinderne reagerer på deres nye, maskuline hjem kan man se hver onsdag kl. 20.35
Se med hver onsdag kl. 20.35