22-04-10: 12:13
Herunder er svaret fra Slagelse Kommune til TV 2s Lars Høj gengivet i sin helhed:
Lars Høj
TV 2 Dokumentar
Vedr. spørgsmål fra Lars Høj ang. Hanne-Louise Simsby Simsby
På baggrund af din oprindelige henvendelse til mig, har jeg givet tilsagn om at sende dig en kort mere generel orientering om, problematikkerne i forbindelse med foranstaltninger for unge personer, herunder også Hanne-Louise Simsby Simsby.
Gennem barndomsårene har Hanne-Louise Simsby Simsby været tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie.
Reglerne om tvangsanbringelse uden for hjemmet findes i lov om social service § 56, hvoraf fremgår, at selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, kan den gennemføres, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Som det fremgår, er det kun i enkeltstående situationer, og hvor hensynet til barnet eller den unge er så tungtvejende, at barnet eller de unge ikke kan forblive i hjemmet, at der skrides til tvangsfjernelse.
Jeg skal undlade at gennemgå den særlige procedure ved iværksættelse at foranstaltninger mod forældremyndighedsindehaverens og den unge over 15-års vilje.
(Hjemgivelse fra plejefamilien juni 2007)
I teenageårene sker det for børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, at båndene i en plejefamilie begynder at virke snærende, og at ønsket om nærmere eller øget kontakt med biologisk familie opstår. Der må derfor ofte findes et andet tilbud, hvilket kan være en hjemgivelse, idet den unge vælger at flytte ind hos biologisk forældre. Dette kan ske med eller uden særlig støtte. I Hanne Louise Simsbys tilfælde ønskede hun at komme hjem til sin biologiske mor.
Uanset hvem den unge er, må det pointeres at en foranstaltning kun kan opretholdes, så længe den har mening for den unge. Det har ikke noget formål, at tvinge en ung på 15 - 16 år til at forblive på en institution eller i en plejefamilie. Den unge vil forlade stedet, og den socialpædagogiske indsats vil derfor sjældent kunne blive opretholdt.
(Hanne-Louise Simsby Simsbys ophold hos mor efter hjemgivelsen)
I forbindelse med en hjemgivelse vil der blive taget stilling til, om der er, og hvilket behov der er, for støtte. Det forudsætter imidlertid, at såvel den unge som forældrene er indstillet på at modtage støtten. Der kan ikke tvangsmæssigt etableret særlig støtte.
I forbindelse med at Hanne-Louise Simsby valgte at tage ophold hos sin mor, valgte mor og datter at frasige sig yderligere hjælp og støtte.
Der er ingen pligt til at modtage en særlig støtte i forbindelse at et barn eller en ung får ophold i eget hjem. Hvor den unge såvel som familien ikke ønsker kommunens hjælp og støtte, er det ikke muligt at føre tilsyn med den unge. Kommunen har ikke et lovgivningsmæssigt grundlag for at trænge ind i hjemmet uden at være anmodet herom.
Reglen om kommunens tilsyn med børn og unge findes i servicelovens § 146:
§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.
Hanne-Louise Simsby er også omfattet af denne bestemmelse. Som det fremgår, er det ikke, med denne bestemmelse i hånden, muligt at tvinge Hanne-Louise Simsby eller hendes familie til at arbejde sammen med kommunen, i et omfang, så det har været muligt at føre et tilsyn med de forhold, hvorunder Hanne-Louise Simsby lever hos sin mor.
Som nævnt har hverken Hanne-Louise Simsby eller hendes mor ønsket at modtage støtte fra kommunen.
(Efter Hanne-Louise Simsbys ophold hos mor stopper.)
For så vidt angår underretninger, reagerer kommunen ikke på enhver underretning om et barn eller en ungs forhold. Kommunen behandler enhver underretning, men dette indebærer nødvendigvis ikke, at der gives meddelelse til underretteren eller den unge.
Der pågår en afvejning af underretningerne indhold, kommunens kendskab til den unge og de forhold, den unge lever under samt kendskabet til underretteren. Dette kan medføre, dels at kommunen reagerer prompte, dels at kommunen afventet udviklingen.
Det er ikke i enhver situation at en hjemgivelse - selv om det på hjemgivelsestidspunktet er eneste realistiske løsning - er succesfuld. Det viste sig, at Hanne-Louise Simsby ikke kunne forblive boende hos mor. Når hjemgivelsen ikke lykkes, må man gå andre veje.
Der må tages stilling til, hvorvidt andre tilbud kan komme på tale f.eks. et opholdssted, en plejefamilie eller måske en etablering i egen bolig med eller uden støttekontaktperson.
Man må hele tiden have for øje, at der er tale om en skrøbelig ung, og det er en forudsætning, at den unge er enig i, og føler sig medansvarlig for, foranstaltningen, derunder en mulig personlig støtte eller anden relevant støtte.
For at kunne tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der er mulighed for at iværksætte over for en ung som f.eks. Hanne-Louise Simsby er det, om muligt, nødvendigt at foretage eller á jour føre en § 50-undersøgelse.
I bestemmelsen stk. og stk. er opstillet de krav en sådan undersøgelse skal indeholde:
§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3. I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.
Undersøgelsen kan, som alt overvejende hovedregel alene gennemføres med samtykke fra værge/forældre og den unge selv, hvilket i dette tilfælde ville være fra mor og Hanne-Louise Simsby.
(Slagelse Kommune anbringer Hanne-Louise Simsby i egen lejlighed.)
Forløbet taget i betragtning har kommunen ikke fundet, at et opholdssted eller en plejefamilie, i Hanne-Louise Simsbys situation, ville være en hensigtsmæssig løsning.
I det omfang den unge ikke ønsker at medvirke til f.eks. at få ophold i et opholdssted, kan der ikke etableres et sådant socialpædagogisk tilbud.
Samtidig med etablering af et botilbud, og i Hanne-Louise Simsbys tilfælde etablering i egen lejlighed, må der også etableres et beskæftigelsestilbud. Der skal i den forbindelse sørges for et forsørgelsesgrundlag.
Hvis den unge ikke ønsker at modtage et beskæftigelsestilbud, tilrettet den unges helbredsmæssige og sociale forhold, kan kommunen ikke tvinge den unge. Ved denne handling frasiger den unge sig sit forsørgelsesgrundlag. Den unge er, som andre tilsvarende personer, ikke berettiget til kontanthjælp.
Anderledes stiller det sig, i det omfang den unge ikke fysisk og/eller psykisk magter det opstillede tilbud om beskæftigelse. I denne situation har den unge ikke frasagt sig et forsørgelsesgrundlag. Der må her etableres et andet tilbud.
(Resten: Udsættelse af lejlighed + indlæggelse på psykiatrisk sygehus m.v.)
I de tilfælde hvor den unge frasiger sig sit forsørgelsesgrundlag, er det, som udgangspunkt, ikke kommunens ansvar på hvilken måde, den unge klarer sine økonomiske forpligtelser.Kommunen er således ikke, i almindelighed, forpligtet til at betale en huslejerestance.
Hanne-Louise Simsby har været forsøgt optaget på en produktionshøjskole. Af forskellige årsager hørte hun op her med.
For så vidt angår stofmisbrugere skal det bemærkes, at for at kommunen kan iværksætte foranstaltninger, må den unge være indstillet herpå. I almindelighed kan der ikke iværksættes behandling eller foranstaltninger uden et nært samarbejde med den unge.
Først i det omfang der etableres en behandling enten af Misbrugscenter eller af sygehus, har kommunen mulighed for at yde støtte.
Efter gennemført lægelig behandling er det i så tilfælde alene kommunen, og ikke sygehus m.v., som træffer beslutning om, hvilken støtte kommunen har mulighed for at yde i det enkelte tilfælde. I denne vurdering indgår også, hvad der tidligere er blevet ydet, og hvordan dette er forløbet.
Det bemærkes, at det ikke er i alle tilfælde, at det er lykkedes eller har været tidsmæssigt muligt, at etablere støtte inden den unge er blevet udskrevet fra sygehus. Dette kan skyldes et kort ophold på sygehuset eller unge med et fortsat behandlingsbehov.
Det skal pointeres, at selv om kommunen har pligt til at føre tilsyn med de forhold børn og unge i kommunen lever, og dermed tage initiativ, når der kan være grundlag for at gribe ind, kræver den kommunale indgriben, at forældrene og/eller den unge giver sit samtykke.
Såfremt der ikke foreligger et sådant tilsagn, har den unge, som alt overvejende hovedregel, en mulighed for at vælge ikke at søge hjælp med de deraf følgende konsekvenser.
Jeg håber, at mine kommentarer og svar vil være brugbare for dig i dit videre arbejde, og skulle du have uddybende spørgsmål eller kommentarer, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Lisbeth Mogensen
velfærdsdirektør